Formen er en faktor
Vælg mellem tre typer høreapparater
RITE
apparater
RITE står for ‘receiver in the canal’. Det er et apparat hvor højttaleren sidder inde i øret. Denne type er klart den mest populære.
BTE
apparater
‘Behind the ear’ apparater går også under navnet BTE som betyder bag øret apparater. I denne type er al elektronikken bag øret.
ITE
apparater
ITE er in-the-ear, hvilket betyder ‘i øret-apparater’.
Denne type bliver oftest speciallavet efter en afstøbning af øret.
RITE høreapparater
RITE apparater er den type af apparater, som langt de fleste bruger nu om dage. RITE står for receiver-in-the-canal (højttaler-i-øret) og er egentlig et bag-øret-apparat hvor højttaleren sidder inde i øret, hvilket kommer med en række fordele.
Nogle af disse er, at høreapparaterne typisk er mindre end almindelige BTE apparater (bag-øret-apparater), ledningen som går fra apparat ind i øregangen er tyndere end den sædvanlige luftslange som BTE apparater typisk er udstyret med og derved også en del mere diskret og mere komfortabel.
De fås i forskellige størrelser og med mange forskellige funktioner, blandt andet med bluetooth, telespole, app’s og trykknapper til regulering af lydstyrke og programmer. Hvilke funktioner, der er mulighed afhænger af mærke og model af høreapparater.
BTE høreapparater
Disse apparater går også under navnet BTE, som er en forkortelse for behind-the-ear. Ved denne type apparater, er al teknologien indkapslet i en skal som er placeret bag øret, som navnet lyder. På denne er monteret en krog, så den kan hænge på øret, og en prop som sidder inde i øret.
Denne er typisk lavet af akryl og formstøbt efter det enkelte øre, hvilket giver en god og komfortabel pasform. Størstedelen af denne type høreapparater fås med knapper til regulering og med telespole. Langt de fleste fås også med bluetooth og en app, der kan anvendes som fjernbetjening til høreapparaterne.
ITE høreapparater
Når al elektronikken er placeret i en skal inde i øret, er der tale om i-øret-apparater, måske også kendt som ITE apparater (in-the-ear).
Typisk bliver de lavet efter det enkelte øre og er altså et custom made eller specialfremstillet produkt. Denne type af høreapparater, er nok den mindst anvendte, men også et af de mest efterspurgte fra nye høreapparatsbrugere, fordi mange har en overbevisning om at det er den mest diskrete type af høreapparater. Det er ikke alle som har succes med ITE apparater, da de er bedst egnede til specifikke høretab. Alle de mærker af høreapparater vi tilbyder, producerer denne tyde specialfremstillede i-øret-høreapparater.
Prisoversigt
Find priser på de bedste høreapparater.
Herunder ser du sætpriserne på vores høreapparater, som er angivet efter regionalt tilskud er fratrukket.
Inklusive 4 års garanti, 4 års service og forbrugsdele. Hørbart™ 360 graders tryghedsgaranti (værdi af 1300,-) får du gratis med på alle høreapparater med egenbetaling. Standard oplader til genopladelige høreapparater koster 1000 kr.
Der tages forbehold for fejl i priserne.